Gå til hovedindhold

Nu bliver mobildækningen ved Ejer og Såby endnu bedre



Mobiltelefon

TELEFONI - Mobilkunder ved Norlys får i 2025 en hurtigere og mere stabil mobildækning med nye mobilantenner mere end 200 steder i landet. Nu får mobilnettet i Såby og Ejer ved kommunegrænsen mellem Skanderborg og Horsens kommuner også en opgradering.

Af Norlys

Området i og omkring Såby, Ejer, Ejer Bavnehøj, Møllehøj og Yding Skovhøj vil med den nye antenneplacering opleve en bedre mobildækning med både højere hastigheder og kapacitet.

En hurtig og stabil mobilforbindelse er afgørende for det digitaliserede samfund, som vi lever i dag i dag. Derfor får Norlys’ mobilkunder i løbet af 2025 bedre mobildækning 200 steder i landet.

TN-Netværket, som Norlys ejer sammen med Telenor, investerer i år mere end 100 millioner kroner i at sikre en bedre mobildækning.

Bedre dækning på Danmarks tag

Et af de mange steder, der får bedre mobildækning, er Ejer og Såby ved kommunegrænsen mellem Skanderborg og Horsens kommuner, hvor der i løbet af august bliver opsat nye mobilantenner i den eksisterende telemast på Ellingvej.

- Vi styrker nu mobildækningen i området omkring Ejer og Såby. Dermed kommer mobildækningen i området på niveau med den dækning, man i dag oplever i de store byer, hvor Norlys’ mobilnetværk ifølge analysevirksomheden Umlaut er det bedste, siger Daniel Askeroth, der er netværksdirektør i Norlys.

Boost af netværk og 5G

Området i og omkring Såby, Ejer, Ejer Bavnehøj, Møllehøj og Yding Skovhøj vil med den nye antenneplacering opleve en bedre mobildækning med både højere hastigheder og kapacitet, hvis de er kunder ved Norlys eller Call me. Den nye antenneplacering booster 4G-netværket og giver adgang til den nye 5G-teknologi, der giver lynhurtigt og meget stabilt internet.

- Digitaliseringen stiller hele tiden nye krav til netværkets kapacitet, for vi skal kunne være på nettet uanset, hvor vi bevæger os hen. Alle skal kunne være en del af den digitale fremtid med både 5G og fiber - også når man bor uden for de største byer, siger Daniel Askeroth.

De nye mobilantenner sættes i drift i løbet af august.

Norlys

Læs ugens avis

 

Reklamer